Sådan kan du skifte humør
Har du en glaskugle?
… jeg har ikke, så jeg kan ikke spå om fremtiden.
Fremtiden er uvis, og vi kan planlægge nok så meget, men vi kan ikke være sikre på, at det bliver, som vi planlægger – læsset kan vælte – noget uforudset kan ske – og hvad gør vi så?
Vi vil gerne have kontrol over tingene, det giver os en form for ro i maven.
Det uvisse er ikke til at holde ud, det skaber usikkerhed, bekymringer og frygt. Vi er virkelig gode til at forestille os det værste, der kan ske, men det sker sjældent.
Hvor ofte er dine bekymringer blevet til virkelighed?
Fremtiden, den ligger i tankerne
Tanker er bare tanker, de er ikke farlige, de kommer og går som skyer på himlen. Du bestemmer ikke altid selv, hvilke tanker, der popper op, men du bestemmer selv, hvad du gør ved dem.
Følelser er bare følelser, de er heller ikke farlige, de varer cirka 60 sekunder med mindre, du begynder at dyrke dem. Dine følelser bestemmer du faktisk også selv over.
Det er tanken, der popper op, der skaber en følelse i dig, og ved at stoppe eller ændre tanken, kan du derved også stoppe eller ændre følelsen.
🌻 Prøv, at tænke på noget der gør dig ked af det og mærk, hvad der sker inden i dig.
🌻 Prøv så, at tænke på noget der gør dig glad eller et menneske, du elsker meget højt og mærk, hvordan følelsen fra før ændrer sig.
Sådan kan du skifte humør, men du kan også stille spørgsmål til de tanker, der skaber følelserne, så du bliver mindre bekymret og ængstelig fremover.
Hvis du vil lære at stille spørgsmål til tankerne, så kontakt mig på anni@annimathiesen.dk
Jeg glæder mig til at høre fra dig 😊
Kærligst
Anni 💚