Anni Mathiesen

Jeg valgte yoga-vejen, som jeg kendte så godt. Den måtte rumme nogle elementer, der kunne hjælpe mig videre i min søgen efter ro. Jeg havde dyrket yoga i 15 år og spurgte min lærer, om hun ville uddanne mig til yogalærer. Jeg blev trænet 1:1 i et år. Det var et år med blod, sved og tårer, men det var det hele værd. Det var grænseoverskridende, for jeg kunne ikke gemme mig bag andre. Da jeg selv skulle til at undervise, var jeg virkelig ude af min komfortzone, men jeg gjorde det. Jeg udlevede endelig min drøm, og jeg havde fået det meget bedre, havde fået ro i hovedet og i kroppen.

Yogalærer-uddannelsen er det bedste, jeg nogen sinde har gjort for mig selv – både på et personligt plan, men også fysisk og psykisk.

Jeg fik lyst til at lære kroppen endnu bedre at kende og fandt en massør, der brændte for sit job og for at lære det videre – det smittede. Jeg tænkte, at det ville passe fint sammen med yogaen, så jeg tog en uddannelse som sportsmassør. Det var vildt spændende at arbejde med kroppen på en anden måde.